Armagnac - Frankrigs ældste druebrændevin

Kort fortalt: Armagnac er en fransk druebrændevin produceret i Armagnac-regionen i Gascogne, sydvest for Bordeaux. Armagnac er Frankrigs ældste druebrændevin med historie tilbage til 1400-tallet, omkring 200 år ældre end cognac. Armagnac destilleres traditionelt kun én gang i kontinuerlige kolonnedestillationsapparater, i modsætning til cognac, som destilleres to gange, og lagres derefter på fad. Under lagringen udvikler den aromaer af tørret frugt, krydderier, nødder, chokolade, karamel og egetræ. De vigtigste druesorter er Ugni Blanc, Baco 22A, Colombard og Folle Blanche.

Priserne i oversigten ovenfor hentes hver nat fra butikkerne, så siden er en prissammenligning på armagnac hos DH Wines og Otto Suenson. Vi sælger ikke selv - klik på en flaske, og du lander direkte hos butikken med dagens pris. Udsolgte årgange bliver stående, fordi de ofte kommer på lager igen.

Hvad er armagnac?

Armagnac er brandy - destilleret vin - fra det sydvestlige Frankrig og en af de klassiske franske spiritus-kategorier. Armagnac må kun komme fra det afgrænsede Armagnac-område i Gascogne, reguleret af INAO og BNIA. Området er opdelt i tre underområder: Bas-Armagnac, Armagnac-Ténarèze og Haut-Armagnac.

Hvad er armagnac lavet af? Af hvidvin. Ti druesorter er tilladt, men fire dominerer: Ugni Blanc, som også er hoveddruen i cognac, Baco 22A, en krydsning mellem Folle Blanche og en amerikansk drue, der giver fylde og runder sig smukt på fad, Colombard og Folle Blanche, som giver de mest florale og fine brandier. Vinen er tynd, syrlig og lav i alkohol - dårlig at drikke, men ideel at destillere. Armagnac må ikke indeholde sulfitter under gæring før destillation, og destillationen må ikke finde sted senere end 31. marts året efter høsten.

Den produceres ofte af små lokale producenter med druer fra små vingårde, og mange sælger kun et par tusinde flasker om året. Produktionen i Frankrig er en brøkdel af cognacs: omkring 3 millioner flasker mod mere end 200 millioner fra Cognac.

Armagnac vs cognac: hvad er forskellen?

Hvad er forskellen på armagnac og cognac? Begge er fransk druebrændevin, lagret på egetræsfade og mærket VS, VSOP og XO. Forskellen ligger i område, destillation og stil:

• Område: Cognac kommer fra Charente nord for Bordeaux, armagnac fra Gascogne syd for Bordeaux.
• Destillation: Cognac destilleres to gange i kobberkedler. Armagnac destilleres i et særligt destillationsapparat kaldet alambic armagnacais, et kontinuerligt kolonneapparat, og kommer ud med 52-60 % alkohol. Der bliver flere aromastoffer tilbage i spiritussen.
• Stil: Armagnacen er ofte mere rustik, krydret og direkte end cognac. Armagnac må gerne have kant, varme og personlighed i modsætning til den mere polerede cognac.
• Producenter: Cognac domineres af fire store huse. I Gascogne er det et landbrugsprodukt fra hundredvis af små gårde, og mange flasker er årgange fra én gård.

For forbrugeren betyder det, at man ofte får mere smag for pengene end ved en cognac i samme alder - og at årgangsflasker fra 1970'erne og 80'erne kan købes til priser, der ville være utænkelige for cognac.

Er calvados en cognac? Nej - og den er heller ikke druebrændevin. Calvados er æblebrændevin fra Normandiet, destilleret af cider i stedet for vin. Forskellen på cognac og calvados er altså råvaren - druer mod æbler - mens armagnac og cognac begge er druebrændevin.

Hvordan laves armagnac?

Druerne høstes i september og oktober og gærer til en hvidvin på 8-10 % alkohol. Armagnac må hvile på sine gær (bærmen) i gæringskarret før destillation, hvilket giver mere fylde og aroma. Destillationen foregår om vinteren, og mange små producenter får besøg af en mobil kolonnedestillation, der kører fra gård til gård.

Hvad er kolonnedestillation? I et kolonneapparat løber vinen kontinuerligt ned gennem en kolonne af plader, mens damp stiger op og tager alkohol og aromastoffer med. Processen kører uafbrudt, og destillatet kommer ud i én omgang - i modsætning til den dobbelte destillation i kobberkedel, hvor vinen først destilleres til en råsprit og derefter igen til brændevin. Dobbelt destillation har været tilladt i regionen siden 1972, men den enkelte destillation i kolonne er stadig den traditionelle metode.

Efter destillation følger lagring på fade, typisk i 400-liters fade af eg fra Gascogne eller Limousin, hvor den udvikler farve og smag. Armagnac lagres først i nye 400-liters egetræsfade i 6 måneder til 2 år, derefter i ældre fade, hvor den langsomt modnes. Hvert år fordamper en del - "englenes andel" - og alkoholen falder langsomt. Når kældermesteren finder, at den er færdig, flyttes den til glasballoner, hvor den ikke udvikler sig mere.

Bas-Armagnac, Ténarèze og Haut-Armagnac

Armagnac-regionen er opdelt i tre underområder med hver sin jord og stil:

• Bas-Armagnac - det vestlige område og omkring 60 % af produktionen. Bas-Armagnac er kendt for sine frugtige og florale noter fra sandjord med ler (sables fauves). Alle flaskerne i oversigten er Bas-Armagnac.
• Armagnac-Ténarèze - midten af regionen. Armagnac-Ténarèze er kendetegnet ved ler- og kalkholdige jorde, der giver kraftigere og mere strukturerede brandier, der kræver lang tid på fad.
• Haut-Armagnac - det østlige og sydlige område med kalkjord. Haut-Armagnac bidrager med omkring 1 % af den samlede produktion og giver lettere brandier med mineralitet.

Blanche d'Armagnac er en fjerde kategori: umodnet brændevin uden fadlagring, klar som vand, med en frisk og aromatisk profil. Blanche armagnac fik sin egen appellation i 2005 og bruges både rent, iskold og i cocktails.

Aldersangivelser: VS, VSOP, XO og årgange

Armagnac klassificeres ofte efter alder som VS, VSOP, XO og Hors d'Age, hvor alderen refererer til den yngste brandy i blandingen:

• VS eller *** - VS (Very Special) armagnac har lagret mindst 1 år på egetræsfade. Ung og frugtig, til drinks.
• VSOP - VSOP (Very Superior Old Pale) armagnac har lagret mindst 4 år på egetræsfade. Balance mellem frugt og fad.
• Napoléon - en betegnelse mellem VSOP og XO, som flere huse bruger til en ældre VSOP.
• XO og Hors d'Age - Hors d'Age armagnac har lagret mindst 10 år på egetræsfade, og det samme gælder XO. Kravet til XO blev hævet fra 6 til 10 år i 2018, samme niveau som cognac.
• Aldersangivelse - fx 15, 20 eller 30 ans, hvor tallet er alderen på den yngste brændevin i flasken.

Årgangsarmagnac (millésime) er armagnacs særkende. Årgangsarmagnac sælges ofte med årgang, fordi den tit kommer fra én høst eller et bestemt destillat. En armagnac vintage med millésime kommer fra én høst, og årstallet på flasken er høståret - ikke tapningsåret. Den har ligget på fad, indtil den blev tappet, og står stille derefter, så en 1985 tappet i 2015 har 30 år på fad. Armagnac som gave er især årgangene: de sælges til fødselsdage og jubilæer, fordi man kan finde en flaske fra modtagerens fødselsår. Se efter tapningsåret på etiketten: det siger, hvor lang tid den har haft på fad.

Hvad smager armagnac af?

Unge armagnacer er ofte friske og blomsteragtige, med noter af blomme, pære og vanilje. Ældre udgaver får noter af nødder, krydderi og tørret frugt - svesker, figner, appelsinskal - og med tiden chokolade, karamel, tobak, læder og egetræ. Armagnac må gerne have en særlig ældre karakter kendt som "rancio" efter lang tids lagring: en dyb, næsten svampet og nøddeagtig ældningskarakter, som er det, samlere leder efter.

De fleste tappes med 40 % alkohol, men årgange og enkeltfade tappes ofte med højere styrke, uden koldfiltrering og uden tilsat farve. En Bas-Armagnac er typisk den mest frugtige og elegante, en Ténarèze den mest kraftfulde.

Sådan drikker man armagnac

Armagnac nydes traditionelt rent som digestif efter et måltid ved stuetemperatur. Armagnac kan serveres i tulipanformede glas for at fremhæve aromaerne. Giv den tid: en gammel armagnac ændrer sig i glasset over en halv time. En lille smule vand kan tilføjes til armagnac for at udvikle frugtaromaerne.

Armagnac som avec til kaffen er et oplagt alternativ til cognac, og armagnac til dessert passer til svesker, chokolade og nødder - i det sydvestlige Frankrig serveres den til sveskekage og foie gras. Armagnac i cocktails som Sidecar eller Sazerac giver mere krydderi end cognac, og en blanche armagnac kan erstatte vodka eller gin i en simpel drink.

Producenterne i oversigten

Castarède er et af de ældste handelshuse i regionen, grundlagt i 1832 og stadig drevet af familien. Huset er kendt for sit store lager af gamle årgange, og DH Wines fører Castarède Bas-Armagnac i 50 cl fra 1949 og op til 1995 - en af de bredeste årgangsrækker, der kan købes i Danmark. Flere af årgangene fra 1960'erne og 70'erne er gode fødselsdagsgaver til en rund dag.

Veuve Goudoulin er et Bas-Armagnac-hus, som Otto Suenson fører i hele rækken: VSOP, Napoléon, XO, 15, 20, 30 og 40 ans samt årgange. Det er det oplagte sted at starte, hvis man vil smage, hvad alder gør ved samme hus.

Kendte navne som Darroze, Laballe, Château du Tariquet og Marquestau findes i øjeblikket ikke hos de butikker, vi henter priser fra. Kommer de ind i feedet, dukker de op her af sig selv.

Hvad koster armagnac?

I skrivende stund starter prisen i oversigten omkring 400 kr for en VSOP fra Veuve Goudoulin, mens XO og 15-20 år ligger på 535-680 kr. Castarèdes årgange fra 1977-1995 koster typisk 600-850 kr for 50 cl, og de ældste årgange fra 1940'erne til 60'erne 2.000-5.500 kr. Til sammenligning koster en cognac XO fra et af de store huse ofte mere end en 30 år gammel armagnac.

Skal flasken være en gave, er en årgangsarmagnac fra modtagerens fødselsår svær at slå - se også gaveideer. Skal den bruges i drinks, er en VS eller VSOP rigeligt.

Se også

Find cognac og anden druebrændevin under cognac og brandy, æblebrændevinen under calvados, eller se hele udvalget under spiritus. Aktuelle nedsættelser står under tilbud.