Vin efter druesort

Druesorter er de forskellige varianter af vindruer, der bruges til vinproduktion og påvirker vinens smag, aroma, syre, tannin og stil. Der findes tusindvis af druesorter verden over, men kun omkring 30-40 udbredte sorter bruges til størstedelen af verdens vinproduktion. Kender du en håndfuld af dem, kan du gætte kvalificeret om en flaske, du aldrig har smagt - og her kan du gå direkte til udvalget fra netop den drue, du holder af.

Hvad er en druesort, og hvor mange findes der?

En druesort er en genetisk selvstændig variant af vinstokken Vitis vinifera, formeret ved stiklinger og dermed praktisk taget identisk fra mark til mark. Der findes op mod 14.000 forskellige druesorter i verden. Andre opgørelser lander på, at der findes over 10.000 forskellige druesorter på verdensplan, men kun omkring 1.000 bruges regelmæssigt til kommerciel vinproduktion - og størstedelen af verdens vin fremstilles af blot 30-40 udvalgte druesorter.

Tallene spænder, fordi samme druesort kan have forskellige navne i forskellige lande: Syrah i Frankrig er Shiraz i Australien, Garnacha i Spanien er Grenache i Frankrig, Primitivo i Puglia er Zinfandel i Californien. Når du læser en etiket, er det derfor værd at vide, at to vine med forskellige drueangivelser godt kan være lavet på samme plante.

Druer til vin indeholder sukker, syre og tanniner, som alle spiller en rolle i vinens smag og struktur. Sukkeret bliver til alkohol under gæringen, syren bestemmer friskheden, og tanninerne kommer især fra skallerne. Det er samspillet mellem de tre - og ikke druens navn alene - der afgør, om vinen virker let eller tung. Dertil kommer druens modningsæson: en sort, der modner tidligt, kan dyrkes langt mod nord, mens en sent modnende sort kræver lang, varm sommer.

Blå og grønne druer: forskellen på rød- og hvidvinsdruer

Blå/røde druer bruges typisk til rød- og rosévin, mens grønne druer især bruges til hvidvin og mousserende vin. Forskellen på rødvinsdruer og hvidvinsdruer ligger dog ikke kun i farven, men i hvordan de behandles: saften i næsten alle druer er lys, og farven kommer fra skallerne. Lader man saften gære sammen med skallerne fra blå druer, bliver resultatet rød; presser man saften fri med det samme, kan selv blå druer give en hvid eller lyserød vin - det er præcis sådan en blanc de noirs-champagne laves.

Grønne druer har typisk højere syre og mindre tannin end blå, og derfor bruges hvide druer også til dessertvinsdruer og rosévinsdruer i blandinger. Blå druer har tykkere skaller, mere farvestof og mere tannin, og de kræver mere varme for at modne helt. De to hovedgrupper er udgangspunktet for alle øvrige druetyper, du møder på en etiket.

De vigtigste blå druesorter

Cabernet Sauvignon er den mest udbredte druesort på verdensplan med ca. 289.000 hektar beplantning. Cabernet Sauvignon giver vine med smag af solbær, cedertræ og mørk chokolade, har et lagringspotentiale på 20-30 år og er ikke særligt krævende hvad klima og jordbund angår - den dyrkes stort set overalt i verden hvor solen skinner. I Bordeaux er den rygraden, i Napa Valley giver den mere moden frugt, og i Australien fungerer den ofte i blanding med Shiraz. Kraftige rødvine som Cabernet Sauvignon passer godt til kødretter, og netop den kombination har gjort druen til verdens mest plantede.

Merlot er den næstmest udbredte druesort med ca. 268.000 hektar beplantning. Merlot er kendt for sin blødhed og frugtagtige smag af blomme og kirsebær, og Merlot vine udvikler sig hurtigere end Cabernet Sauvignon vine og bliver drikkemodne tidligere. Det gør den til et sikkert valg, hvis du helst vil undgå en stram, ung vin.

Pinot Noir er en delikat drue, der giver lette vine med smag af kirsebær og jord. Den er hjemme i Bourgogne, hvor de mest eftertragtede - og dyreste - udgaver laves, men den klarer sig også i køligt Tyskland, New Zealand og Oregon. Pinot Noir er krævende i marken og tilgivende i glasset.

Syrah/Shiraz er en krydret og fyldig drue med noter af mørke bær, peber og røget kød. Stilen skifter med varmen: stram og peberet i det nordlige Rhône, saftig og blommeagtig i Barossa Valley, hvor Shiraz udvikler rige smagsnoter og stor intensitet i varme regioner.

Tempranillo er Spaniens vigtigste røde druesort med noter af kirsebær, læder og tobak, kendt fra Rioja og Ribera del Duero. Grenache/Garnacha er en varm og generøs drue med røde bær, lakrids og krydrede noter, bærende i det sydlige Frankrig og i Priorat. Malbec er Argentinas vigtigste druesort med dyb farve, mørke bær og blød tekstur.

I Italien står tre sorter centralt. Nebbiolo betragtes som kongen af italienske druesorter og giver kraftige, komplekse og holdbare vine med højt syreindhold - det er druen bag Barolo og Barbaresco. Sangiovese er en af de mest udbredte druesorter i Italien, særligt i Toscana, og har noter af ribs, kirsebær, jordbær, hindbær, violer, røg og lakrids. Barbera er blandt den mest plantede druesort i Italien og går under navnet "folkets drue"; Barbera er kendt for højt syreindhold, som giver rubinrød farve og aromaer af kirsebær, brombær og mørke bær.

Italien har langt flere røde sorter end de tre store. Corvina er hoveddruen i Valpolicella og i Amarone, hvor druerne tørres, før de gæres. Montepulciano giver mørk, blød og prisvenlig rødvin i Abruzzo - og har intet med byen Montepulciano i Toscana at gøre, hvor vinen laves på Sangiovese. I syd dominerer Primitivo og Negroamaro i Puglia sammen med Nero di Troia, mens Sicilien har Nero d'Avola og den lyse, elegante Nerello Mascalese fra Etnas vulkanske skråninger. I Piemonte er Dolcetto den tidligt modnende hverdagsdrue ved siden af Barbera.

I Frankrig og Spanien er billedet lige så bredt. Gamay er druen bag Beaujolais, Cabernet Franc giver de duftende rødvine fra Loire, og i Sydfrankrig og Spanien er Carignan/Cariñena, Cinsault og Mourvèdre/Monastrell klassiske blandingspartnere til Grenache og Syrah. Bobal er en af Spaniens mest udbredte røde druer, især i Utiel-Requena og Manchuela. Længere ude på kortet finder du Touriga Nacional, Portugals fornemste drue og rygraden i portvin, østrigske Zweigelt, georgiske Saperavi, der har rødt frugtkød og ikke kun rød skal, sydafrikanske Pinotage og californiske Petite Sirah, som trods navnet er en anden drue end Syrah. Petit Verdot er Bordeaux' mørke krydderdrue, som i varmere lande også laves som ren vin.

De vigtigste grønne druesorter

Chardonnay er verdens mest udbredte grønne drue, og Chardonnay kan producere alt fra mineralske vine til cremede og fadlagrede varianter. Samme drue giver sprød, stenet Chablis og fyldig, vaniljeduftende hvidvin fra Californien - forskellen ligger i klimaet og i brugen af egetræsfade, ikke i druen.

Sauvignon Blanc er kendt for sin friskhed med noter af stikkelsbær, citrus og nyklippet græs. Sauvignon Blanc er et godt valg til retter med asparges eller gedeost, hvor de fleste andre vine kommer til kort. Riesling er en aromatisk drue med smag af fersken, lime og mineralske noter, og Riesling trives bedst i køligere klimaer som Mosel, Alsace og Clare Valley - fra knastør til ædelsød.

Pinot Grigio/Pinot Gris er let og forfriskende fra Italien, fyldig og krydret fra Alsace. Albariño er den mest udbredte grønne drue i Spanien og produceres især i Rias Baixas i Galicien; Albariño har duftnoter af grønne æbler, lime, abrikos og fersken, og Albariño-vine har nærmest frisk syrlighed og mineralitet på grund af køligt og regnfuldt klima nær Atlanterhavet. Airén er verdens mest plantede hvide druesort målt på areal - den fylder enorme arealer i det centrale Spanien og bruges mest til neutral hverdagsvin og brandy.

Muscat findes i en hel familie af varianter - Muscat of Alexandria, Muscat Blanc à Petits Grains og flere - og er en af de få druer, der dufter som druer; Muscat bruges til alt fra tørre aperitifvine til sød dessertvin og til den italienske Moscato. Trebbiano Toscano er Italiens arbejdshest i hvid, og Glera er druen bag Prosecco - let, blomstret og med lav alkohol. Netop Prosecco er det bedste eksempel på, at en drue kan blive et brand: de fleste køber kategorien, ikke druenavnet.

Blandt de øvrige grønne druesorter er der mange, der er værd at kende. Chenin Blanc fra Loire og Sydafrika spænder fra knastør til sød, Grüner Veltliner er Østrigs pebrede nationaldrue, Viognier giver fyldig, abrikosduftende hvidvin fra Rhône, og Gewürztraminer dufter af roser og litchi. I Spanien er Verdejo druen bag Rueda, Godello Galiciens fyldige alternativ til Albariño og Macabeo/Viura en af druerne i cava og hvid Rioja. Italien bidrager med Vermentino fra Sardinien og kysten, Arneis fra Roero, Cortese bag Gavi, Timorasso fra Colli Tortonesi, Pecorino fra Marche og Abruzzo og Ribolla Gialla fra Friuli, ofte lavet som orange vin.

Længere mod nord og øst finder du Pinot Blanc/Weissburgunder, Silvaner fra Franken, Kerner fra Tyskland og Alto Adige, Welschriesling, som trods navnet ikke er i familie med Riesling, og ungarske Furmint, druen bag Tokaji. Frankrig har Aligoté fra Bourgogne og Colombard fra Gascogne, og på Madeira er Verdelho en af de klassiske druer til hedvinen.

Druesorterne i Bordeaux og deres samspil

Bordeaux er skoleeksemplet på, at en vin kan være en blanding frem for én drue. Rødvinene bygger på Cabernet Sauvignon, Merlot og Cabernet Franc med mindre andele Petit Verdot og Malbec; hvidvinene på Sémillon, Sauvignon Blanc og Muscadelle. På venstre bred dominerer Cabernet Sauvignon med struktur og lagringspotentiale, på højre bred dominerer Merlot med rundhed og tidligere drikkemodenhed. En bordeaux drue er derfor sjældent alene i flasken - hele idéen er, at sorterne dækker hinandens svagheder i et givent år.

Klima, terroir og hvorfor samme drue smager forskelligt

Klima og jord påvirker, hvordan samme druesort smager forskelligt afhængigt af dyrkningssted. Kølige vinregioner giver højere syre, lavere alkohol og mere urteagtige toner; varme vinregioner giver moden frugt, højere alkohol og blødere syre. De samme druesorter optræder derfor i vidt forskellige roller fra vinregion til vinregion. Terroir dækker hele den samlede påvirkning fra sted, jord, klima og tradition - og terroir er grunden til, at en Chardonnay fra Chablis og en fra Californien kan virke som to forskellige druetyper. Forholdet mellem druesorter og klima er også det, der afgør, hvad der overhovedet kan dyrkes hvor: Riesling bliver syrlig og tynd i for meget varme, Shiraz bliver grøn og hård i for lidt.

Danske druesorter: Solaris, Rondo og resten

Dansk vinproduktion hviler på en helt anden palet end den sydeuropæiske, fordi druerne skal modne i et køligt og fugtigt klima. Solaris er kongedruen i dansk vinproduktion og en grøn drue designet til cold climate zones - den modner tidligt, tåler svampepres og giver friske, æbleduftende hvidvine. Ved siden af Solaris bruges Orion og Ortega til hvidvin, Muscaris til aromatiske og ofte halvtørre vine, og Rondo, Regent, Leon Millot og Bolero til de lette, syrefriske danske rødvine. Rondo giver farve og bær, Regent mere krop, mens Leon Millot er en af de mest driftssikre i regnfulde år.

Fælles for de danske sorter er, at de er hybrider eller krydsninger udviklet netop til korte, kølige vækstsæsoner - og at stilen i dansk vinproduktion er lys, frisk og lav i alkohol snarere end tung.

Er druer sunde at spise - og hvilken vindrueplante er bedst?

Spisedruer er en fornuftig frugt: de indeholder C-vitamin, K-vitamin, kalium og polyfenoler, og skallerne bidrager med fibre og antioxidanter. De er til gengæld sukkerrige, så en håndfuld er et bedre mål end en hel skål. Vindruer til vin er mindre, mere sukkerrige og har tykkere skaller end spisedruer - de er dyrket til saft og aroma, ikke til at spise.

Hvilken vindrueplante er bedst i haven, afhænger helt af formålet. Vil du spise druerne i Danmark, er tidligt modnende sorter som Bolero og Vanessa gode valg; vil du lave vin, peger sporet mod Solaris, Rondo eller Regent, som er udviklet til netop vores klima. Der findes ingen "bedste" druesort i absolut forstand - kun den sort, der passer til stedets varme, jord og det, du vil bruge druerne til.

Find vin efter drue her på siden

SOMM har i dag 70 druesorter med egen side - 36 blå og 34 grønne, fra de store internationale sorter til sjældne lokale druer som Timorasso, Nerello Mascalese og danske Solaris. Blandt de nyeste er Aglianico og Susumaniello fra Syditalien, Mencía fra Bierzo, Touriga Franca og Arinto fra Portugal, chilenske Carmenère, Soave-druen Garganega og Rhônes hvide par Marsanne og Roussanne. Vælg drue i oversigten ovenfor for at se udvalget på tværs af flere danske butikker med priser opdateret dagligt. Fordi stilen afhænger lige så meget af oprindelsen som af sorten, rammer du mest præcist ved at kombinere drue med land og prisinterval - for eksempel Chardonnay fra Frankrig under 150 kr. eller Cabernet Sauvignon fra Chile. Er du nysgerrig på smagsnoterne for de enkelte druesorter, finder du en kort beskrivelse på hver druesides top, inden udvalget begynder.