Vin efter land

Vinlande opdeles traditionelt i gamle vinlande i Europa (Frankrig, Italien, Spanien, Tyskland, Portugal) og nye vinlande i resten af verden (Australien, Argentina, Chile, USA, Sydafrika). Italien, Spanien, Frankrig og USA tegner sig for over halvdelen af verdens vinproduktion. Hvor en flaske kommer fra, siger ofte mere om smagen end prisen - og her kan du gå på opdagelse land for land og bruge oprindelsen som genvej til den stil, du er ude efter.

Hvorfor smager vin forskelligt fra land til land?

Tre ting adskiller vinlandene: naturen, druerne og traditionen. Klima og jordbund sætter rammen - sol og varme giver moden frugt, høj alkohol og blød syre, mens køligt klima giver friskhed, lavere alkohol og mere urteagtige toner. Jordbunden styrer vandforsyning og varmelagring; kalk, skifer og grus giver hver sit aftryk. Det samlede begreb for stedets aftryk i glasset er terroir, og det er grunden til, at to vinregioner med samme drue kan give vine, der virker som to forskellige typer.

Oven på naturen kommer menneskets valg. Vitikultur er selve dyrkningen af vinstokken i marken: valg af druesorter, opbinding, beskæring, udbytte og høsttidspunkt. Vinifikation er det, der sker derefter i kælderen - alkoholisk gæring, presning, modning på fad eller tank og tapning. En ønolog er den uddannede vinkyndige, der styrer begge dele, og ønologi er faget bag. Endelig sætter traditionen rammerne: i Frankrig bestemmer appellation contrôlée-systemet, hvilke druesorter og metoder der må bruges hvor, mens reglerne i nye vinlande er langt friere.

Den gamle verden: Frankrig, Italien, Spanien, Portugal og Tyskland

Frankrig er verdens mest indflydelsesrige vinland. Fransk vin udgør 15,5 % af det danske vinmarked, og Champagne, Bordeaux og Rhône er de mest populære franske vine hos danske forbrugere. Bordeaux ligger i det sydvestlige hjørne af Frankrig og opfattes som det vigtigste vindistrikt i verden - hjemsted for Cabernet Sauvignon og Merlot, de to druer, der siden er plantet i stort set alle andre vinlande. Frankrig har enorm indflydelse på hvilke druesorter og fremstillingsteknikker der bruges i nye vinlande, fra Bourgognes Pinot Noir og Chardonnay til Loires Sauvignon Blanc og Rhônes Syrah.

Italiensk vin tegner sig for 23,5 % af det danske vinmarked og er dermed danskernes klart største kilde til vin. Prosecco, Amarone, Ripasso og Primitivo er de mest populære italienske vine hos danske forbrugere - en Amarone fra Veneto laves på tørrede druer, mens Ripasso gengærer Valpolicella på bærmen fra netop den vin. Nordpå i Piemonte står Nebbiolo bag Barolo, og i Toscana bærer Sangiovese både Chianti og Brunello.

Spansk vin udgør 8,6 % af det danske vinmarked, og importen af vin fra Spanien faldt med cirka 20 % sidste år. Rioja og Cava er store vinoplevelser fra Spanien, og Rioja, Ribera del Duero og Cava er de mest populære spanske vine hos danske forbrugere. Tempranillo er landets bærende drue, og Spanien leverer fortsat nogle af de bedste forhold mellem pris og kvalitet i hele vinverdenen.

Portugal er kendt for portvin og styrkede vine fra Douro-dalen, men landet laver også stærkt undervurderet tør rødvin på lokale druesorter som Touriga Nacional. Tyskland er kendt for mineralske hvidvine på Riesling fra Mosel, Rheingau og Pfalz, hvor den kølige nordgrænse for vindyrkning giver en syre, ingen andre kan kopiere. Østrig hører i samme kategori med sin Grüner Veltliner - tørre, sprøde hvidvine med peberet bid.

Den nye verden: Australien, Chile, Argentina, USA, New Zealand og Sydafrika

Den nye verden har generelt varmere klima end den gamle verden, og vejret er mere solrigt og stabilt i den nye verden end den gamle verden. Det betyder mere moden frugt, færre svage årgange og et varetilbud, der er lettere at forudsige fra år til år. En anden praktisk forskel: gamle verden (europæiske vinlande) viser regionen på etiketten, ikke druenavnet, mens nye lande næsten altid skriver druen på forsiden. Er du i tvivl om en flaske fra Europa, er det derfor oprindelsen, du skal lære at læse - i en varietal-mærket vin fra Chile eller Australien står svaret lige på etiketten.

Australien har for første gang overhalet Frankrig på det danske importmarked, og australsk vin udgør 16 % af det danske vinmarked. Shiraz fra Barossa Valley er Australiens mest berømte vin, og rødvine på Shiraz topper hos danske forbrugere fra Australien. Chile leverer prisvenlig Cabernet Sauvignon, Merlot og Carmenère i en renhed, der er svær at slå i prislejet under 100 kr., og eksporten af vin fra Chile til Danmark havde en fremgang på 45 %. Malbec er signaturdruen i Argentina, hvor højdemarkerne i Mendoza giver mørk frugt med friskhed trods varmen.

Amerikansk vin udgør 8,2 % af det danske vinmarked, men importen af vin fra USA faldt med 22 % sidste år. Californien står for over 90 % af vinproduktionen i USA, og rødvine på Zinfandel er populære fra USA hos danske forbrugere ved siden af Napa Valleys Cabernet Sauvignon. New Zealand er omvendt et koldt-klima-land: Marlborough-regionens Sauvignon Blanc med sprød stikkelsbær og passionsfrugt blev på to årtier en verdensstil. Sydafrika kombinerer de to verdener med Chenin Blanc, Pinotage og nogle af markedets mest undervurderede rødvine.

Oversete vinlande - og Danmark

Ud over de store findes en række mindre lande, der er værd at kende. Bulgarien har en gammel tradition for vinproduktion og laver robuste rødvine til lave priser. Israel har en lang historie med vindyrkning og vinproduktion, og udviklingen af vinmarker i de nordligere områder af Israel har været vigtig for israelsk vin. Tjekkiet producerer både lokale druesorter og kendte internationale sorter, og størstedelen af tjekkisk vinproduktion finder sted i Moravia i den sydøstlige del af landet - moravisk vin er især hvid, aromatisk og tør, og Moravia har i dag sin egen vinturisme.

Danmark er blevet et rigtigt, om end meget lille, vinland. Danmarks største vingård er Dyrehøj Vingård på Røsnæs ved Kalundborg med omkring 14 hektar under plov. Klimaet gør hvidvin og mousserende vin på hybriddruer som Solaris og Rondo til den naturlige styrke, og den samlede vinproduktion er for lille til at presse priserne ned. For både Moravia og Danmark gælder det, at høst og alkoholisk gæring foregår under køligere forhold end i syd - og det kan høres i glasset som mere syre og mindre alkohol. Danskernes vinvalg ligger derfor fortsat langt fra de danske marker: rødvin fra Italien og bobler fra Frankrig fylder mest i indkøbskurven.

Verdens dyreste, ældste og bedste vine

Hvad er verdens dyreste vin? Rekorden for en enkelt flaske på auktion holdes af en Romanée-Conti 1945 fra Bourgogne, der i 2018 blev solgt hos Sotheby's i New York for cirka 558.000 dollar. Prisen skyldes ekstrem sjældenhed - der blev tappet under 600 flasker af den årgang.

Hvad er verdens ældste vin? Den ældste kendte flaske med flydende vin er Römerwein aus Speyer, fundet i en romersk grav nær Speyer i Tyskland og dateret til omkring år 325. Den står i dag på museet i Speyer og er aldrig blevet åbnet.

Hvad er den bedste vin i verden? Der findes ikke et svar, og det er netop pointen. Spørger man kritikerne, peger de mod Romanée-Conti, Pétrus og Château d'Yquem; spørger man prislisterne, peger de samme steder. Men i praksis er den bedste vin den, der passer til maden, lejligheden og dit budget - og her vinder en velvalgt flaske til 150 kr. over en fejlvalgt til 1.500.

Find vinen efter land her på siden

Vælg land i oversigten ovenfor for at se udvalget fra netop det land på tværs af flere danske butikker med priser opdateret dagligt. Under hvert land kan du gå videre til de enkelte vinregioner - Bordeaux, Piemonte, Rioja, Mosel, Barossa - og kombinere med filtre på drue og pris. Geografi og vinhistorie er spændende i sig selv, men de er også det mest praktiske værktøj, der findes, til at vælge rigtigt uden at smage først.