Chardonnay

Chardonnay - verdens mest alsidige hvide drue

Chardonnay er en grøn druesort fra Bourgogne i Frankrig og verdens mest plantede og mest populære hvide drue. Den bruges til tør hvidvin og til mousserende vin som champagne, og den er samtidig den mest formbare drue, du kan finde. Druen er nemlig forholdsvis neutral i sig selv - æble, citrus, melon - og fungerer derfor som et lærred for klima, jordbund og vinmagerens valg. Fra knivskarp, mineralsk Chablis til smørblød, fadlagret Chardonnay fra Californien spænder den bredere end nogen anden drue, så forskelligt, at mange ikke opdager, at det er den samme.

Chardonnay opstod i Bourgogne som en naturlig krydsning mellem Pinot Noir og den næsten glemte drue Gouais Blanc. I dag dyrkes den i stort set alle vinproducerende lande. Her på siden samler vi Chardonnay fra flere danske vinhandlere - fra stram Chablis over Mâcon til den nye verden, og fra stille hvidvin til champagne, hvor druen også er hovedkraft. Priserne opdateres dagligt.

Stål eller fad - det vigtigste valg

Når du vælger Chardonnay, er det første spørgsmål ikke land, men stil. Elsker du den ene stil og hader den anden, er det med andre ord ikke druen, du skal skifte - det er etiketten. Det bedste billede på spændvidden er to franske stilarter. I det kølige Chablis gæres og lagres vinen typisk på rustfri ståltank, så den forbliver sprød, mineralsk og frisk med grønne æbler, citrus og en duft af våde sten. Længere sydpå på Côte d'Or, i Meursault og Puligny-Montrachet, får Chardonnay til gengæld tid på egefade, der giver en fyldig, cremet vin med ristede nødder, smør og tropisk frugt.

Ufadet Chardonnay kaldes ofte unoaked i den nye verden og er frisk, stram og frugtklar. Fadlagret Chardonnay er rundere og fyldigere med vanilje, brioche, smør og ristede nødder. Moderne producenter verden over søger i stigende grad midten: diskret fad og mere friskhed. Beskrivelsen på flasken eller hos forhandleren afslører som regel stilen.

Malolaktisk gæring, fad og batonnage

To ting former især en Chardonnay: malolaktisk gæring og fadlagring. Ved den malolaktiske gæring omdannes vinens skarpe æblesyre til en blødere mælkesyre, hvilket giver den runde, næsten smørede tekstur, mange forbinder med fyldig Chardonnay. Fadlagring på egetræ tilføjer noter af vanilje, ristet brød og krydderi, mens tid på gærresterne (lees) giver ekstra fylde og kompleksitet. Fravælger vinmageren både malolaktisk gæring og fad, bevares druens friske frugt og høje syre.

Et tredje greb er batonnage - omrøring af gærresterne i fadet eller tanken. Det tilfører cremede, nøddeagtige noter og en bredere mundfylde uden nødvendigvis at give fadsmag. Stålfermentering gør det modsatte: den bevarer ren frugt og mineralitet. Kender du de greb, forstår du, hvorfor to flasker Chardonnay kan smage så forskelligt.

Jordbunden trækker også med. Den kalkholdige jord i Chablis og på Côte de Beaune giver Chardonnay mineralsk præcision og en stram syrestruktur, mens ler giver mere fylde og blødere vine. Chardonnay er kendt for at afspejle terroir bedre end de fleste druer, og det er derfor, den kan smage så forskelligt fra mark til mark.

Sådan smager Chardonnay

Smagen afhænger af stilen. En frisk Chardonnay fra et køligt klima smager af grønne æbler, citrus, pære og hvide blomster med en livlig syre. En fyldig, fadlagret udgave har moden, tropisk frugt, ristede nødder, flødekaramel, smør og vanilje med en blødere, moderat syre og en cremet tekstur. Chardonnay er stort set altid tør - forskellen mellem flaskerne handler om stil, ikke sødme. Chardonnay er en ikke-aromatisk drue, og det er netop dét, der kendetegner den: den har ikke én bestemt karakter, men afspejler jordbund, klima og produktionsmetode. Fælles for stilarterne er en middelhøj til høj syre og et frugtudtryk, der bevæger sig fra grønt æble og citrus i kølige egne til ananas og mango i varme. Derfor er det en god idé at vide, om du foretrækker den sprøde eller den fyldige stil, før du køber.

Chardonnay fra hele verden

Klimaet trækker stilen i hver sin retning. I kølige områder som Chablis, Bourgogne og dele af New Zealand får vinene høj syre, mineralske noter og en stram, elegant stil. I varmere regioner som Californien, Australien og Chile bliver frugten mere moden og tropisk med ananas, mango og papaya, kroppen fyldigere og alkoholen højere - og her er risikoen overmodning.

Californien byder især på Napa Valley og Sonoma County med rige, fyldige vine i den klassiske fadlagrede stil. Australsk Chardonnay er de senere år blevet friskere og mere afbalanceret, og Adelaide Hills og Yarra Valley trækker i dag ofte på Bourgognes stil. Dertil kommer Italien, Sydafrika, Østrig og Tyskland, hvor Baden er den vigtigste Chardonnay-region.

Fadbrugen skiller også. I Bourgogne bruges ofte store, neutrale fade, der ikke overdøver druen, mens Californien og Australien oftere bruger nye barriques og mere udtalt malolaktisk gæring. Det var netop den overdrevent fede, fadprægede stil fra 1970'erne og 80'erne, der i 1990'erne udløste ABC-bølgen - "anything but Chardonnay" - som en protest mod druens popularitet.

Chardonnay i champagne og mousserende vin

Chardonnay er også boblernes drue. I champagne er den en af de tre hoveddruer og dominerer i Côte des Blancs, og en champagne mærket blanc de blancs er lavet udelukkende på Chardonnay. Det er den letteste og mest citrusfriske champagnestil, hvor druen giver elegance, friskhed og en fin mineralitet, der bliver til brødet dybde efter lang lagring på flaske. Druen indgår også i de fleste andre champagner og spiller en vigtig rolle i cava, Franciacorta og crémant. Søger du på Chardonnay her på siden, får du derfor både stille vine og bobler i resultaterne.

Hvor længe holder en Chardonnay?

De fleste Chardonnay-vine er bedst inden for to til fire år efter høst. Det gælder hverdagsflasken og de fleste vine i de lavere prisklasser - de er lavet til at drikkes unge og vinder ikke ved at ligge. Opad i kvalitet ændrer det sig markant:

• Almindelig Chardonnay: 2-4 år
• God Chablis: 5-8 år
• Chablis Grand Cru: 10-15 år
• Meursault og Puligny-Montrachet Premier Cru: 8-15 år
• Montrachet og Corton-Charlemagne Grand Cru: 15-25 år

Skal vinen lægges væk, er det syren og strukturen, der bærer den - ikke fadet. En fadtung vin uden syre bliver træt, ikke moden.

Vælg efter pris

Chardonnay findes i alle prisklasser, og pengene køber noget forskelligt:

• Under 75 kr. Ren, frugtdreven hverdags-Chardonnay, typisk fra Chile og Sydfrankrig og uden fad. Drikkes ung.
• 75-150 kr. Mâcon-vinene fra det sydlige Bourgogne - druens bedste pris/kvalitet-zone - samt Bourgogne Blanc og gode australske og sydafrikanske udgaver med reel karakter.
• 150-250 kr. Her åbner Chablis og landsby-Bourgogne, og du får fadlagrede vine med struktur nok til nogle års lagring.
• Derover: Premier Cru fra Côte de Beaune, ældre årgange og topvinene fra Californien og Australien. Her betaler du for mark og producent, ikke bare for drue, og prisen kan stige næsten ubegrænset.

Springet fra hverdagsflasken til mellemklassen er det, der mærkes tydeligst i glasset. De helt store spring længere oppe mærkes også, men de kræver en interesse, prisen ikke selv skaber.

Chardonnay til maden

Chardonnay er en fremragende madvin, og stilen afgør matchet. Frisk, ufadet Chardonnay klæder skaldyr, østers, sushi, lette fiskeretter og salater, hvor syren spiller op mod maden. Fyldig, fadlagret Chardonnay har krop til rigere retter: stegt fisk, hummer, fed fisk, fjerkræ i flødesauce, kalv og cremede pastaretter. Den bløde, runde stil fungerer også fint til svampe. Til ost er Comté, Gruyère, Brie og Époisses klassiske makkere, hvor den fyldige stil har krop nok til de kraftigere.

To ting skal den ikke: stærkt krydret mad og tomatbaserede saucer. Vinens finesse drukner i begge dele, og syren i tomat får den til at virke flad. Server de friske udgaver ved 8-10 grader og de fadlagrede lidt varmere, 10-12 grader, hvor kompleksiteten folder sig ud.

Sådan vælger du en Chardonnay

Nøglen er at kende din egen smag. Kan du lide friske og sprøde vine, så kig efter en ufadet Chardonnay fra et køligt klima - Chablis eller en simpel Bourgogne Blanc er sikre valg. Foretrækker du en fyldig, blød vin med smør og vanilje, så vælg en fadlagret Chardonnay fra Côte d'Or eller Californien. Er du til bobler, så prøv en blanc de blancs. "Anything but Chardonnay"-bølgen var en reaktion på de allermest fadtunge vine, men i dag laves Chardonnay i så mange stilarter, at der er en god flaske til enhver gane og ethvert budget.

Køb Chardonnay online

Herunder ser du Chardonnay fra de danske butikker, vi sammenligner - fra sprød, mineralsk Chablis til fyldig, fadlagret Chardonnay og champagne. Filtrér efter land, stil og prisklasse, og hold øje med aktuelle tilbud, hvor samme flaske ofte findes til forskellig pris. Vil du sammenligne, så se de øvrige hvidvinsdruer eller alle druer. Priserne opdateres dagligt.