Rødvin efter drue

Rødvin efter drue - find den rigtige rødvinsdrue

Druen bestemmer rødvinens stil mere end noget andet - mere end land, pris og producent. Kender du et par af de populære rødvinsdruer og ved, hvad de smager af, kan du handle trygt på tværs af hele verden og altid ramme en rødvin, du kan lide. Her får du overblikket over de vigtigste rødvinsdruer, så du kan vælge rødvin efter drue. Under hver drue finder du et bredt udvalg fra flere danske vinhandlere med priser, der opdateres dagligt.

Rødvin laves på blå druer, hvor saften gærer sammen med skallerne. Det er fra skallerne, vinen får sin dybe farve og sine tanniner - og netop tanninerne, syren og frugten er de tre knapper, der afgør, om en rødvin bliver let og elegant eller mørk og kraftig.

De vigtigste rødvinsdruer

Pinot Noir

Pinot Noir er rødvinens diva: lys i farven, med lave tanniner, høj syre og en duft af kirsebær, røde bær og skovbund. Druen har tyndt skind og er svær at dyrke, men når den lykkes - først og fremmest i Bourgogne - laver den nogle af verdens mest eftertragtede vine. En elegant vin til fjerkræ, svampe og laks.

Cabernet Sauvignon

Cabernet Sauvignon er verdens mest plantede kvalitetsdrue. Tykt skind giver dyb farve og faste tanniner, og smagen er solbær, cedertræ og mørke bær med stort lagringspotentiale. Bordeaux er klassikeren, Napa Valley den frugtrige fortolkning. Skabt til rødt kød.

Merlot

Merlot er den runde og imødekommende: modne blommer, sorte kirsebær og bløde tanniner uden Cabernets kanter. Den modner tidligt og giver frugtige vine, der er nemme at drikke unge - og den er perfekt til flødebaserede retter og mørkt fjerkræ.

Syrah / Shiraz

Syrah og Shiraz er samme drue med to temperamenter. I Rhône giver den mørke, pebrede vine med sort peber og krydderier; i Australien bliver den solmoden, sød og fyldig med høj alkoholprocent. Fælles er den dybe farve og evnen til at bære krydret mad og grill.

Nebbiolo

Nebbiolo er Piemontes stolthed og tålmodighedens drue: lys i farven, men med kraftige tanniner og høj syre samt duft af roser, tjære og kirsebær. Barolo og Barbaresco er toppen. Vinene kræver mad - og gerne nogle år i kælderen.

Sangiovese

Sangiovese er Italiens mest plantede drue og Toscanas hjerteblod: kirsebær, krydderurter og en frisk syre, der skærer igennem tomatsauce og fede retter. Fra ligefrem Chianti til dyb Brunello di Montalcino og Vino Nobile di Montepulciano.

Tempranillo

Tempranillo er Spaniens signaturdrue: jordbær og læder i unge vine, tobak og tørret frugt efter fadlagring. Rioja viser den polerede side, Ribera del Duero den mørke og koncentrerede.

Grenache, Zinfandel og de øvrige

Ved siden af de store navne findes en verden af spændende rødvinsdruer. Grenache (Garnacha) giver varme, frugtige vine og indgår i de fleste sydfranske blends. Zinfandel fra Californien - samme drue som italiensk Primitivo - laver kraftige, syltede og alkoholrige vine. Dertil kommer argentinsk Malbec, italiensk Barbera og sydafrikansk Pinotage.

Italien alene har et dusin røde druer med egen side: Corvina bag Amarone, Montepulciano fra Abruzzo, Dolcetto fra Piemonte, Negroamaro og Nero di Troia fra Puglia samt Nero d'Avola og Nerello Mascalese fra Sicilien. Fra Frankrig og Spanien kommer den lette Gamay fra Beaujolais, den duftende Cabernet Franc fra Loire, blandingsdruerne Carignan, Cinsault, Mourvèdre og Petit Verdot og spanske Bobal. Længere ude finder du portugisiske Touriga Nacional, østrigske Zweigelt, georgiske Saperavi og californiske Petite Sirah. Der er altid en ny rødvinsdrue at opdage.

Lette, mellemfyldige og kraftige rødvine

En nyttig måde at forstå rødvinsdruerne på er at tænke i fylde. I den lette ende står Pinot Noir og Gamay: lys farve, lave tanniner, frisk syre og røde bær. I midten ligger Sangiovese, Tempranillo og Merlot med moderat fylde og god madvenlighed. Og i den kraftige ende finder du Cabernet Sauvignon, Syrah, Nebbiolo og Zinfandel med dybe farver, faste tanniner og masser af koncentration. Ved du, om du foretrækker let eller kraftig rødvin, er du allerede godt på vej.

Tanniner, syre og fadlagring

Tre ting former enhver rødvin. Tanninerne kommer fra druens skind og kerner og giver den snerpende fornemmelse i munden - de bygger struktur og gør vinen lagringsdygtig. Syren giver friskhed og gør vinen madvenlig, og den er højest i druer fra køligere klimaer. Og fadlagring på egetræ tilfører vanilje, krydderier og mørk chokolade samt blødgør tanninerne over tid. Samme drue kan derfor smage vidt forskelligt afhængigt af klima og vinmagerens valg.

Sådan vælger du rødvin efter drue og mad

Druen er det bedste værktøj, når vinen skal matche maden. Til rødt kød, bøf og lam er de kraftige druer med faste tanniner det oplagte valg - Cabernet Sauvignon, Syrah eller en spansk Tempranillo fra Ribera del Duero. Tanninerne binder sig til fedtet i kødet og gør begge dele bedre. Til fjerkræ, svampe, and og laks passer den lette, elegante Pinot Noir langt bedre, fordi den ikke overdøver retten. Skal vinen følge pasta, pizza og tomatbaserede retter, er syrefriske Sangiovese svær at slå. Og til hverdagens enkle mad er en blød Merlot eller en frugtig Grenache et sikkert, drikkevenligt valg. Kender du din drue, rammer du retten hver gang.

Se hele udvalget efter drue

Herunder kan du gå på opdagelse i rødvin efter drue - fra elegant Pinot Noir og struktureret Cabernet Sauvignon til krydret Syrah. Vælg din drue, filtrér efter prisklasse, og sammenlign priser fra flere danske butikker på ét sted. Priserne opdateres dagligt.