Marsanne

Marsanne - fylden i Rhônes hvidvin

Marsanne er en hvid drue fra det nordlige Rhône og den vigtigste hvide drue i Hermitage, Crozes-Hermitage, Saint-Joseph og Saint-Péray. Den giver fyldige, lavsyrede hvidvine med pære, mandel, marcipan og hvide blomster, som med alderen udvikler honning og nødder. Marsanne blandes ofte med Roussanne, der bidrager med duft og friskhed, mens Marsanne leverer kroppen. Udvalget i danske butikker er lille, men her samler vi det, der findes, fra flere danske vinhandlere. Priserne opdateres dagligt.

Sådan smager Marsanne

Marsanne er dybt gylden i glasset og har en fed, glat tekstur. Duften er diskret i ung alder: pære, melon, mandel, hvide blomster og et strejf af citrus. Syren er moderat til lav, og alkoholen er ofte forholdsvis høj, så vinen føles bred og rund. Det særlige ved Marsanne er udviklingen: efter nogle år på flaske får vinen noter af honning, bivoks, nødder og marcipan, og de bedste hvide Hermitage kan leve i årtier. Mange oplever faktisk en periode midt i livet, hvor vinen lukker sig og virker neutral, før den åbner sig igen.

Nordlige Rhône

I det nordlige Rhône er Marsanne den mest plantede hvide drue. Hvid Hermitage laves af Marsanne og Roussanne, med Marsanne som den klart største del hos de fleste producenter, og er en af Frankrigs mest lagringsdygtige hvidvine. Crozes-Hermitage blanc er den mere tilgængelige udgave fra de omkringliggende marker, mens Saint-Joseph blanc fra vestbredden ofte er lidt friskere og mere mineralsk. Saint-Péray, den sydligste appellation i den nordlige del, laver udelukkende hvidvin af Marsanne og Roussanne, både stille og mousserende. Druens navn kommer fra landsbyen Marsanne lidt længere mod syd.

Marsanne og Roussanne

De to druer nævnes næsten altid i samme åndedrag, men de er vidt forskellige i marken og i glasset. Marsanne er den robuste og ydedygtige: den er nemmere at dyrke og giver fylde, alkohol og en fed tekstur. Roussanne er den finere og mere krævende, med mere duft, højere syre og urteagtige noter. Sammen giver de en helhed, som ingen af dem klarer alene, og det er derfor, de så ofte blandes. Mange producenter har historisk plantet Marsanne, fordi den var nemmere, og i dag kommer der mere Roussanne tilbage.

Marsanne uden for Rhône

Marsanne dyrkes også i Sydfrankrig, hvor den indgår i hvide blandinger fra Languedoc, og i Schweiz, hvor den i Valais hedder Ermitage og gerne laves som fyldig tør eller sød vin. Australien har nogle af verdens ældste Marsanne-stokke i Victoria, og i Californien og Swartland i Sydafrika indgår den i Rhône-inspirerede hvide blandinger sammen med blandt andre Roussanne, Viognier og Chenin Blanc.

Marsanne til maden

Fylden og den lave syre gør Marsanne til en vin til mad med fedme og cremet tekstur. Den passer til hummer og jomfruhummer med smørsauce, kylling eller perlehøne i flødesauce, kalv, svinemørbrad og retter med svampe eller trøffel. Den er også god til modne, bløde oste. Undgå meget syrlige retter, som får vinen til at virke flad. Server den ved 11-13 grader, gerne lidt varmere for de lagrede vine, og i et stort glas.

Sådan vælger du en Marsanne

For en tilgængelig start er en hvid Côtes du Rhône eller Crozes-Hermitage blanc et godt valg. Vil du have mere mineralitet, så prøv Saint-Joseph blanc. Hvid Hermitage er druens top, dyr og lavet til lagring. Prisniveauet er ellers moderat.

Køb Marsanne online

Herunder finder du det udvalg af Marsanne, vi har kunnet samle fra danske vinhandlere. Det er lille og består af tør hvidvin, mest fra Rhône. Filtrér efter prisklasse, og hold øje med aktuelle tilbud. Priserne opdateres dagligt.